Privatunderviser Deluxe3>
5.950 ,-
Boost din privatundervisning - Et 2-dages modul.
Er du klar til at tage din privatundervisning til næste niveau?
Efter 15 års erfaring som privatunderviser og 10 år som instruktør og coach, har jeg udviklet et intensivt 2-dages kursus, der giver dig mulighed for at drage fordel af min viden og erfaring.
Kurset inkluderer:
- Spørgsmål & Svar: Har du spørgsmål eller udfordringer i dit undervisningsarbejde? Her får du chancen for at stille mig alle de spørgsmål, du måtte have, og få skræddersyede råd.
- Træningscases: Vi gennemgår cases fra privatundervisernes praksis, hvor vi arbejder med virkelige scenarier for bedre at forstå og tackle udfordringerne med elever eller forældre.
- Markedsføring på Sociale Medier: Lær effektive strategier for at bruge sociale medier til at markedsføre dine services. Vi gennemgår hvilke platforme og værktøjer der er mest effektive for privatundervisning.
- Netværk: Som privatunderviser kan man godt føle sig lidt alene. Hvordan kan vi bedre hjælpe hinanden?
-Opbygning af undervisningsrummet.
- Det Super Seje Stavekursus I + II: Få indsigt i de mest efterspurgte elementer fra "Det Super Seje Stavekursus I og II". Perfekt for dig der ønsker at styrke dine undervisningskompetencer med stavning. De to mapper Det Super Seje Stavekursus I + II udleveres på kurset.
Dette kursus er specielt rettet mod:
- Privatundervisere, der ønsker at videreudvikle deres færdigheder.
- Dem som overvejer at starte som privatunderviser.
- Privatundervisere som ønsker sparringspartnere og netværk.
- Kursister som har bestået modul 1-2.
Der vil være mulighed for repetition af elementer fra tidligere moduler samt udlevering af værdifulde spil og dokumenter, der understøtter undervisningen.
Praktiske oplysninger:
- Varighed: 2 dage 24.-25. maj 2025 fra kl. 10.00 til 16.00.
- Pris: Intropris (gælder kun for dette kursus) 5950,-
- Sted: Tines sommerhus i Egense, Rosenvænget 2, 9280 Storvorde.
-Antal: MAX 8 deltagere. Herefter kan du komme på venteliste til næste hold.
-Medbring: Computer og telefon.
- Overnatning: Først til mølle-princip for værelser pris (300kr pr. nat) SMS til Tine på 40330863, mulighed for at campere med eget telt i haven(100kr pr. nat), eller overnatte på B&B i nærheden https://friluftslivogoutdoorsport.dk/dk/bednbreakfast-koncerterogevents/.
- Madlavning: Vi holder kurset så budgetvenligt som muligt, så vi hjælper hinanden med madlavningen. Om aftenen er der mulighed for sparring, klippe-klistre af relevante spil, materialer, lave egen aftensmad i køkkenet og hygge. Ved tilmelding aftales nærmere med Tine.
- Tilmelding: Gennemfør webordre eller indbetaling af 5.950 kr. til konto 3138 - 3138701158 eller MobilePay 28082 notat: kursusmajTine
- Bindende tilmelding senest den 4. april. Er vi ikke mindst 6 på holdet betales pengene retur.
Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at styrke dine kompetencer og netværke med kolleger i en hyggelig og lærerig atmosfære. Ses vi?